Autismespektrumsforstyrrelse
Mange navne for samme komplekse hjernemæssige kort
Autisme, Autismespektrumsforstyrrelse (ASF), gennemgribende udviklingsforstyrrelse og neurodiversitet – mange navne for samme komplekse hjernemæssige kort.
Autisme eller Autismespektrumsforstyrrelse (ASF) handler helt grundlæggende om en anderledes hjerneudvikling – vi taler om neurodiversitet. I det diagnosesystem (ICD 10), som vi bruger i Danmark betegnes ASF som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Dette betyder, at alt hvad mennesket med autisme siger, tænker og gør er berørt af autismen.
Udtalelse fra en af vore klienter:
"Det er ikke min autisme, der er udfordringen, det er mødet med omgivelserne, der er problemet”..
Det kender vi fra mange. Den anderledes hjerneudvikling kommer til udtryk i mødet med omgivelserne – og det er netop mødet mellem det autistiske og det ikke-autistiske (det neurotypiske – for den typiske eller gængse hjerneudvikling), der gør, at ASF kan blive til et handicap.
I Neuro-Team samarbejder vi med vore klienter om udvikling ud fra en viden om ASF, og ud fra klienternes ønske om udvikling.
En anderledes, nærmest overvældende måde at sanse på
Den anderledes hjerneudvikling betyder, at mennesker med ASF, uanset alder og begavelse, omgås andre og kommunikerer med andre ud fra nogle anderledes medfødte neurologiske forudsætninger end jævnaldrende. Dette gælder uanset, om der er tale om børn, unge eller voksne. For nogen afdækkes autismen tidligt i livet, for andre først langt henne i voksenlivet. Fælles for alle med ASF er det, at de bruger og altid har brugt rigtig meget energi i sociale, kommunikative og læringsmæssige/faglige sammenhænge.
Måden verden forstås på og deraf navigeres i, foregår også ud fra de anderledes hjernemæssige forudsætninger – hvorfor omgivelserne lægger mærke til en anderledes måde at agere i verden på – socialt som kommunikativt. I kommunikative sammenhænge ses ofte en konkret forståelse af det, der siges, ligesom autister/mennesker med autisme grundet den anderledes hjerneudvikling er udfordret på at forstå ”alt det mellem linjerne” – det vil sige alt det, der ikke er det egentlige, som vi mennesker siger, men det vi faktisk mener.
Behov for alene-tid
Et stort behov for alene-tid og tid uden påvirkning fra andre mennesker er også ofte et fælles kendetegn for autister/mennesker med autisme, idet samspillet og samværet med andre kræver mere energi, end tilfældet er det for de fleste neurotypiske mennesker. Vores klienter har lært os, at netop dette, at samværet med andre mennesker kræver så stor energi, gør, at der kan være stor forskel på, hvordan de agerer i skolen, fritiden eller på jobbet, og hvordan de så agerer hjemme. Det er ikke usædvanligt, at eksempelvis børns skoler ikke bemærker noget særligt, samtidig med at forældrene beskriver en nærmest kollapsmæssig tilstand hos børnene, hvor de kan være ude af sig selv derhjemme, når skoledagen er slut. Ude af sig selv enten som en udadrettet eller indadvendt tilbagetrukken måde at agere på. Denne maskering bruger mennesker med ASF for at klare sig, for at leve op til omgivelsernes forventninger, og fordi de har erfaret, hvad neurotypiske mennesker navigerer efter. .
Se uddybning af autismeforståelse på Landsforeningen Autismes hjemmeside
