Følgetilstande/komorbiditet

Følgetilstande/komorbiditet

Det er vigtigt at kigge på helheden

Mødet med omgivelserne kan for mennesker med ASF og ADHD være en vanskelig affære -faktisk så vanskelig, at det ikke er hverken ASF eller ADHD, der fylder eller får fokus i den enkeltes liv, men at det derimod er en eller flere følgetilstande. I Neuro-Team ved vi, at det kan være vigtigt at behandle og forholde sig til en altoverskyggende tilstand, før vi arbejder og udvikler sammen med klienten i forhold til aspekter af grundforudsætningerne – som hører til under ASF og ADHD (ADD)

OVERSIGT OVER FØLGETILSTANDE

Angst

”Fri mig fra verden, fra kontakt – i hvert fald for en stund, så jeg kan lade op og undgå at skulle forholde mig til den verden, der skaber så meget uro indeni”.

Angst er et reaktionsmønster som autister/mennesker med autisme eller ADHD udvikler, når verden, samspillet med omgivelserne og kravene fra omverdenen over tid er alt for overvældende. Vi forstår angst som en mestringsstrategi – uanset hvor irrationel, hvor svær og hvor uhensigtsmæssig den end måtte opleves både indefra og set fra omgivelsernes perspektiv.

Angst er en både følelsesmæssig og tankemæssig tilstand, som hvor lidelsesfuld og irrationel den end måtte være, yder en umiddelbar beskyttelse mod omverdenen og dens krav. Angst er en belastningstilstand, som udvikles på baggrund af alt for overvældende livsomstændigheder, der ofte skyldes større krav end autisten/mennesket med autisme /ADHD kan håndtere eller overkomme.

Læs mere

Stress

Stress er en ydre eller indre påvirkning, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab". Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress.

Man bliver ikke syg af kortvarig stress - tværtimod. Kortvarigt stress forårsaget af en given udfordring, som passer til ens niveau og kompetence, omtales af mange stressforskere som "positiv stress". Det kunne være en eksamen eller en særlig vigtig præsentation på arbejdet. Den slags stress får en til at yde sit bedste og er udfordrende for ens udvikling som menneske.

Læs mere

Sanseudfordringer

Vi lærer at forstå verden gennem vores sanser, og jo bedre vi kan fortolke og forstå de sansesignaler, vi opfatter, jo bedre forstår vi verden. Sensoriske udfordringer er et af de områder, der har været knap så meget fokus på i forbindelse med neuropsykologiske udfordringer tidligere, hvilket heldigvis har ændret sig. Sensoriske udfordringer er med i de nye diagnosekriterier, der kommer med ICD-11 (WHO’s nyeste diagnosesystem).

Læs mere

Skolevægring og ASF/ADHD

Skolevægring knyttes til det enkelte barn til den enkelte familie, men er altid skabt i samspillet med en skolesammenhæng, der ikke har passet godt til barnets iboende forudsætninger. Dette skal forstås og håndteres før skolevægringen kan afhjælpes.

I Neuro-Team forstår vi skolevægring hos børn med ASF/ADHD som et ultimativt forsøg på at kommunikere til omgivelserne, at barnet er i en belastningstilstand, forårsaget af et upassende match mellem barnet og skolen. Skolen og barnets måde at være i verden på – dets kognition, følelsesmæssige og sociale liv passer ikke sammen.

Læs mere

Skolevægring er en belastningstilstand, hvor barnet oplever, at den eneste måde, det selv og forældrene kan passe på det, er ved, at barnet enten helt eller delvist undgår at være i skole. Mange børn med skolevægring oplever en dobbelt pinefuldhed, idet de ikke kan håndtere at være i skole, men samtidig higer efter læring og faglig udvikling.

Enkelte har oplevet skoleverdenen så belastende, at de giver udtryk for, at de slet ikke ønsker at gå i skole eller uddanne sig. Vi ved af erfaring og fra samarbejde med disse børn, deres familier og fagpersonerne omkring dem, at dette er et forsvar mod alt for overvældende omstændigheder. Endvidere vi ved gennem erfaring, at jo tidligere og mere faglig korrekt, indsatsen laves, jo større mulighed er der for at overkomme skolevægringen.

Vi oplever altid, at der forud for egentlig skolevægring er gået en lang periode, hvor barnet har mistrivedes. Skolevægring indledes ofte med fysiske symptomer som mavepine, hovedpine eller kvalme, som medfører fraværsdage. Dagene hjemme, uden de belastende faktorer i barnets skolehverdag, opleves af barnet som en umiddelbar lindring, hvorfor fraværet ses som en god løsning på en pinefuld tilstand for barnet.

I Neuro-Team arbejder vi med at afhjælpe skolevægring og den belastningstilstand, som skoleværing egentlig er, ved at analysere og opstille konkrete tiltag ud fra en forståelse af:

Barnets kognition, følelsesmæssige og sansemæssige forudsætninger
Den skolemæssige sammenhæng, herunder en konkret forståelse af de krav, barnet hver dag stilles overfor
Mødet mellem barn og omverden

Vi stiller os meget gerne til rådighed både for familier, skoler og kommuner i forhold til at samskabe omkring forståelsen af skolevægring og lindring af tilstanden.

Der er ingen hurtige løsninger i forhold til skolevægring, men erfaringer viser, at når netværket omkring barnet – dvs. hjemmet og de professionelle søger efter en fælles forståelse, fælles tiltag og fælles justering af tiltag, baseret på en autisme/ADHD faglig viden og erfaring, så er det muligt også med tiden at mindske denne svære og pinefulde tilstand.

Tid og tålmodighed er et vigtigt aspekt, mens man arbejder målrettet og vidensbaseret på lindring af denne tilstand. Der er gået år med udviklingen af skolevægring for barnet, om end omgivelserne først rigtig ser tilstanden, når den har varet ved over tid. Netop fordi, der er gået år med udviklingen af den, vil det typisk også tage år – måske mange år at lindre og mindske tilstandens indflydelse på barnets og familiens liv.

Selvskade

Selvskade opstår, når mennesker bevidst skader deres kroppe. Den mest almindelige udtryksform for selvskade er: At skære i sig selv, at dunke hovedet i væg/mur, at pille i sår eller ar, at slå sig selv – bide sig selv, at trække hår ud af hårrødderne, eller at skrabe knoerne langs en mur og lign.

Læs mere

I den mere ekstreme ende af spektret, kan selvskade blandt andet omfatte knoglebrud, at slå tænder løse/ud...

Selvskade opstår ofte som følge af intens smerte, angst, overvældende negative følelser, ubehagelige tanker og/eller smertefulde erindringer og som et behov for at flygte fra problemfyldte situationer. Det kan ligeledes være ophobning af ubehag, smerte og stress gennem længere tid. Selvskaden kan medføre en oplevelse af at have kontrol over en smerte, hvad enten den er psykisk eller fysisk. Årsagen til dette er, at smerte kun kan mærkes ét sted i kroppen (port-kontrol-teorien). Derfor kan en uforståelig smerte et sted i kroppen, ’overdøves’ af en forståelig – forudsigelig og delvis kontrolleret smerte et andet sted i kroppen.

Selvskade er et komplekst fænomen, og man kan ikke tale om én specifik grund til, at personer skader sig selv. Overordnet fungerer selvskade som en forsvarsmekanisme, der beskytter mod overvældende og truende psykiske/fysiske smerter.

Selvskade kan medføre midlertidig lindring fra én smerte, men vil ofte resultere i skam og skyldfølelser, hvilket igen kan fremprovokere nye selvskadende handlinger. Selvskaden kan også medføre en følelse af kontrol over smerten, fordi selvskaden skaber afstand til de negative følelser og skaber en midlertidig indre ro og hjælper i forhold til smertelindring: At mærke ro, angstreducering og overlevelse.

Selvskade er på den anden side et komplekst fænomen. Derfor kan der ikke påpeges én specifik grund til, at personer udøver skade på sig selv. Selvom selvskade kan være meget voldsomt og uhyggeligt, så kan det faktisk også afstedkomme en form for frydefuld tilstand, som det er svær at give udtryk for på anden vis. ”Han bider sig hårdt i knoerne, når han bliver rigtig glad” Personen kan ligefrem udvikle et behov for/afhængighed af lystfremkaldende hormoner (endorfiner)

I forhold til autisme og selvskade, vil det oftest være en fordel ikke at dvæle for meget ved selve selvskaden, med mindre det er voldsomt. Anerkend dens eksistens og ret derefter fokus mod at forstå det bagvedliggende. Selvskade kan i denne sammenhæng ses som en mestringsstrategi i forhold til bl.a. stress, frustration, krav, sansepåvirkning, smerte, angst, vrede, men også lyst.

Spiseforstyrrelser

I Neuro-Team har vi erfaring i at samarbejde med mennesker, der har enten autisme eller ADHD og samtidig har haft eller aktuelt har en spiseforstyrrelse. Normalt til velbegavede børn, unge og voksne udvikler ikke sjældent først en spiseforstyrrelse, som forsvar eller forsøg på stressmestring, inden autismen og/eller ADHD afdækkes. I Neuro-Team har vi erfaring med at arbejde med spiseforstyrrelser på den måde, at når årsagerne og stressen, der ligger til grund for spiseforstyrrelsen, afdækkes, forstås og håndteres, får det oftest en positiv dæmpende betydning for spiseforstyrrelsen - således at forstå, at spiseforstyrrelsen enten kommer under kontrol, så klienten kan styre den, eller ved at forstyrrelsen falder helt til ro og ikke længere kan betragtes som aktiv.